Teamet bag Egmoos Vine
Vi er Leon & Pernille – ægteparret som vælger vinen, opdateret shoppen, sender din ordre og er klar til at svare på dine spørgsmål.
Siden starten af 00’erne er vores interesse for gode, unikke vine vokset – og den oplevelse vil vi gerne dele med dig! Derfor stiftede vi Egmoos Vine i 2022.
”Jeg vil have en god vin.
Jeg vil have det, jeg ved, der er godt.
Og det er det fra de huse, vi har i vores webshop.”
- Leon, stifter af Egmoos Vine
Mød Leon
Jeg har solgt vine for andre siden 2006. Ved siden af Egmoos Vine har jeg fuldtidsarbejde.
Jeg elsker at snakke med vinbønderne og suge deres historier og viden til mig. Det er dem, der virkelig ved noget om vinen, hvordan druerne er plantet, hvad de gør, når de skal høstes – alt det, som er med til, at lige præcis denne vin er unik og lidt bedre end andre vine.
En god vin for mig har fylde og kant. Jeg er ikke til vine med høje procenter, som splitter smagsløgene ad, men til vine, som smager. Jeg nyder at sidde og smage, dufte og fornemme nuancerne i vinen: Lakrids, bær, eg, jord, eller hvad der nu kendetegner lige præcis denne vin. Jeg er generelt glad for milde smage med lang eftersmag, men kan også lide at nyde en kraftig vin.
Mød Pernille
Udover Egmoos Vine arbejder jeg ved siden af og er naturligvis fritids-vin-entusiast. Jeg læser gerne bøger eller ser spændende dokumentarer om vine, for at dykke mere ned i historien. Og så har jeg et praktisk håndelag og en god ordenssans – det er mig, som sikrer, at der er styr på webshoppen og din ordre.
En god vin for mig er blød og rund i smagen – og min favorit er hvidvine. Når jeg drikker vin, vil jeg ikke nøjes, men have et godt glas vin. Hver gang. Det er det, som vi sikrer med Egmoos Vine: At det altid er en god flaske vin, som både du og jeg finder frem fra vinkælderen.
