Hos Egmoos Vine har vi valgt at gå efter kvalitet fremfor kvantitet i vores udvalg af rosévine
Lidt om rosévin
Rosévin er en meget populær vin i Danmark og ikke mindst om sommeren. Flere og flere er også begyndt at drikke rosévin året rundt.
Hvad er rosévin?
Rosévin er teknisk set en mellemting mellem rødvin og hvidvin. Rosé er således ikke lavet på en bestemt type druer. Omvendt er det heller ikke fremstillet ved at blande rød og hvidvin. Oftest fremstilles rosévin ved først at knuse druerne for derefter at macerere most og skaller sammen i kort tid. Tit er det mellem 6 og 48 timer og til sidst sies skallerne fra hvorefter vinen gærer videre. Selvom rosévin produceres på samme måde som rødvin, er tiden vinen gærer med drueskind kortere. Det er således den kortere tid sammen med drueskindet, der giver rosévinen sin farve. Rosévin er kendetegnet ved sin flotte lyserøde farve. Nuancerne kan variere helt fra lys laksefarvet til dyb rød.
Hvilken typer rosévin er der?
Generelt kan man sige, at rosévin smager frisk og frugtig. Ved første slurk oplever du ofte en smag af røde bær – som f.eks. hindbær og jordbær. Rosévin kan også have en smag af blomster og citrus. Den produceres af forskellige røde druesorter som f.eks. Syrah, Grenache, Sangiovese, Mourvédre og Pinot Noir. Det er druerne, som den enkelte rosévin er lavet på, der blandt andet er med til at give smagen. Rosévin kan derfor være alt fra frisk, frugtig og sprød til tør, fyldig, aromatisk og krydret.
Hvilke retter passer rosévin til?
Rosévin forbindes ofte med at blive drukket som aperitif inden maden, men den er også en glimrende og alsidig mad vin, der passer til både fisk, vegetarretter og grillet kød.

