Om Domaine Baron de l’Ecluse
Domaine Baron de l'Ecluse ligger på de sydøstlige skråninger af Mont Brouilly, på grænsen mellem kommunerne Odenas og Saint Lager. Côte de Brouilly vinmarker er beliggende i en gennemsnitlig højde på 320 m, hvilket giver mulighed for at få fordel af optimal soleksponering, men også af friskheden fra bjergforholdene.
Vingårdens navn kommer fra Jean Francois´s onkel Gérard Dutraive. Han var fan af Jean Gabin, en berømt fransk skuespiller, der har medvirket i talrige film, herunder også den berømte "Baron de l'Ecluse".
Idet vingården ligger på et sted kaldet L'Ecluse, var det derfor naturligt at hylde filmen ved at opkalde vingårdens navn efter filmen. I 2018 deltog de i restaureringen af filmen i 2018.
Jean François PEGAZ er 5. generation på vingården Domaine Baron de l´Ecluse. Hans tante Chantal Pegaz var hans forgænger. I 2013 vendte Jean tilbage til vingården efter en lang vin rejse rundt i hele verden bl.a. Australien, New Zeaalnd og Chile. Forinden da havde han taget sin ønologieksamen og haft en stilling som leder ved Institut Rhodanien (Châteauneuf-du-Pape). Jean Francois´s fagkundskab og passion bidrager til udviklingen af deres unikke terroir på Mont Brouilly. Dette terroir er kendt for kvaliteten af deres vinmarker.
Vingårdens vinfremstillingsfilosofi er i mere end 50 år funderet på stor respekt for miljøet. På grund af de stejle skråninger bearbejdes vinstokke manuelt. Der er ikke brugt insekticid i 7 år. Vingården har været Terra Vitis certificeret siden 2017 og siden 2021 under omlægning til økologisk Jordbrug. De traditionelle årgange tilbringer vinteren i kulden, i betonkar, for at klarne og stabilisere. Prestigeårgangene er lagret på tønder. Vinene som skal lagres fortsætter med at modnes stille og roligt på flasker i minimum et år i kældre designet til dette formål.
Ønsker du at læse mere om Domaine Baron de l ´Ecluse kan du klikke her: https://barondelecluse.com/
